Hjørring Erhvervspark – moderne, fleksible erhvervsrammer i et stærkt fællesskab
En unik mulighed for at blive en del af et moderne erhvervsmiljø, hvor fleksibilitet, professionelle rammer og samarbejde går hånd i hånd.
Ejendommen er beliggende i Hjørring Erhvervspark, en attraktiv placering med let adgang til motorvejen og uden trafikgener fra byens centrum. Området er velegnet til erhvervsformål og tilbyder gode parkeringsmuligheder.
Ejendommen er under løbende udvikling og fremstår med nyrenoverede, moderne kontor- og fællesfaciliteter. Fra 1. august bliver en del af ejendommen hjemsted for Intentia, hvilket skaber et levende erhvervsmiljø og giver kommende lejere mulighed for at opleve rammerne i praksis.
Ejendommen har et samlet erhvervsareal på 1.227 m² og er opført i én etage. Den er indrettet med forkontor, en stor kantine med køkkenfaciliteter, seks toiletter, tre badeværelser, mødelokaler samt kontorer.
Den store parkeringsplads med ca. 50 parkeringspladser, gode adgangsforhold og nærhed til det overordnede vejnet sikrer en nem hverdag for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
De lyse og moderne omgivelser fungerer som et showroom for de mange muligheder, ejendommen tilbyder – fra klassiske kontorpladser og administrationsmiljøer til mere kombinerede løsninger med kontor, lager eller værkstedsfunktioner.
Ejendommens fleksible indretning giver mulighed for at tilpasse lejemålet efter den enkelte virksomheds behov. Der er blandt andet mulighed for at etablere mindre haller via de eksisterende porte, ligesom kontorarealer kan indrettes og opdeles i forskellige størrelser. Det gør ejendommen særligt attraktiv for:
- Mindre og mellemstore håndværksvirksomheder
- Service- og entreprenørvirksomheder
- Administration og kontorvirksomheder
- Rådgivere og konsulenter
- Virksomheder med behov for en kombination af kontor og lager/værksted
Iværksættere og virksomheder i vækst
Uanset om behovet er et mindre kontor, en samlet administration eller en kombination af kontor og mindre lager-/værkstedsfaciliteter, kan rammerne tilpasses, så virksomheden kun betaler for den plads, der er behov for.
Som en del af ejendommen bliver man samtidig en del af et aktivt erhvervsfællesskab med mulighed for sparring, netværk og samarbejde på tværs af virksomheder.
Der er god mobildækning og mulighed for fibernet på adressen.
Læs mere hos mægler her.
Kontakt Intentia for en dialog om, hvordan vi kan skabe den rette løsning til netop jeres virksomhed.